Forside
  Projekt Jagten på glæden
  Baggrundsviden
  Casehistorier
  Test af glæden
  Presseomtale
  Lise Kissmeyer
  Booking af foredrag
  Køb bogen
  Videoer
  Find mere viden
 
 

initiativtager lise kissmeyer

KORT OM LISE KISSMEYER
Er freelance journalist med tidligere ansættelser ved blandt andet TV3-sporten, DR’s TV-sport og DR B&U. Har arbejdet med børn, unge og sport i mange forskellige sammenhænge. Har været redaktør på børnefodboldprogrammet ’Onside Kids’. Tilrettelægger på håndboldskole-programmer, ’Hånden på Bolden’ med kvindelandsholdet og Ulrik Wilbek. Vært og tilrettelægger på børnesportsprogrammet ’Idag Sport’. Forfatter til en lang række børnebøger om sport udgivet på forlaget Forum. Medforfatter på Danmarks Badminton Forbunds aldersrelaterede træningskoncept, BATK, der beskriver hvordan man arbejder med talenter fra barn til voksen. Tidligere OL-konsulent for Dansk Handicap Idræts-Forbund og i øjeblikket engageret af CCPA, Croos Culture Projects Association til at beskrive og udvikle Open Fun Football Schools konceptet. Fodboldskoler - med glæden hundrede procent i centrum - der startede på Balkan, og som til dato har aktiveret næsten en kvert million børn i konfliktramte områder og som har kontorer i 11 lande.

Forfatteren er cand. scient. med hovedfag i idræt og har dyrket sport hele sit liv. I de helt unge dage var det fodbold, der stod øverst på hitlisten som løbeglad midtbanespiller. Senere er det blevet til et par maratonløb, og i dag er hun stadig aktiv badmintonspiller med flere danske mesterskaber bag sig - som både ungdomsspiller, senior og senest som veteran.

Lise Kissmeyer bor med kæresten på Amager og er mor til to glade piger, der dog ikke har kastet sig over eliteidrætten… endnu.


FAGLIGE MILEPÆLE
    • Freelance journalist, forfatter og sportsformidler (2005 - )
    • Redaktionsleder, TV3 Sporten (1999 – 2005)
    • Reporter, DR- Sporten (1988 – 1999)
    • Vært & redaktionssekretær, DR B&U Sporten (1986 – 1988)
    • Forfatter, børnebøger om sport, Forlaget Forum (1997 - )
    • EVS slowoperatør (2007 - )

LISE KISSMEYER TILBYDER
    • Foredrag
    • Sportsformidling – baggrundsstof om sport
    • TV-tilrettelæggelse
    • Undersøgelesprojekter - konslent
    • Projektledelse
    • EVS slowoperatør

HILSEN FRA INITIATIVTAGEREN
Jeg har kastet mig ud i denne jagt på glæden på eget initiativ, og det har været en lang og spændende proces. Jeg er selv vokset op med masser af elitesport og motionssport og har haft et fantastisk liv med sporten som både uddannelse og arbejde. Derfor ønsker jeg så inderligt for alle de kommende unge talenter, at de skal få lov at opleve en lige så dejlig ungdom med sporten.

Efter at have arbejdet med glæden gennem de sidste par år, er jeg fortrøstningsfuld og optimistisk. For det har været meget bekræftende at komme rundt blandt både etablerede stjerner og ambitiøse talentmiljøer og mærke den samme opbakning alle vegne. Alle har stillet op og har engageret sig i sagen med den største glæde og med en meget smittende entusiasme.

Det er tankevækkende, at rigtig mange er begyndt at filosofere over, hvorfor glæden ikke tidligere har været centrum for undersøgelser, og hvorfor ingen har spurgt til de indre kræfter, som sportsfolkene selv synes, er det allermest centrale for deres hverdag med sporten? Det har slået mange undervejs, at glæden oftest bliver taget som en selvfølge, og at det er nemt at glemme at tage vare på den.

Der er stadig mange udfordringer forude, og der er megen viden, vi fortsat bør samle for at blive klogere. Men forhåbentlig vil den glæde og energi, jeg har følt undervejs, smitte af på jer, og forhåbentlig vil I blive inspireret til at gå ud og finde så meget glæde som overhovedet muligt. Jeg håber under alle omstændigheder, at glæden vil spire.

Tusind tak til alle jer, der undervejs har støttet, opmuntret og bekræftet mig i, at glæden er utrolig vigtig, og at det er på tide, vi gør noget mere ved den.

Sportslige og glade hilsener fra Lise Kissmeyer


Se videoportræt af Lise Kissmeyer her










VIDEO PORTRÆT
Som del af undervisnings-projekt har kommende multimedieteknikere på Københavns Tekniske Skole i efteråret 2009 produceret et portræt af Lise Kissmeyer og projektet
– Jagten på Glæden.

Se videoportræt af Lise Kissmeyer her








VIDEOKLIP
Glæden er det helt centrale omdrejningspunkt i projekter og filosofi. Og der er ikke noget større, end når man finder den helt store glæde – flow - hvor alting går op i en højere enhed.


”Du skal huske, at sport er særlig chance, og du kan investere meget energi og tid i det. Men du skal også huske, at du sagtens kan risikere at stå tilbage med ingenting bagefter. Og du får ingen medalje for at træne. Så det er sindssygt vigtigt, at du har glæden med. Det gælder om at sørge for at få oplevelserne med og nyde rejserne og menneskene. Det kan godt være, at du ikke når dit mål, men vejen har været fyldt med oplevelser.”

Rikke Rønholt
800-meter-løber – atletik

 

Jeg glemmer alt, hvad der foregår omkring mig. Altså, der kan sidde 80.000 mennesker, og du hører bare sådan en summen, og der er mange ting, jeg ikke lægger mærke til. Der er nogle ting, jeg ikke kan huske bagefter. Jeg er inde i min egen lille verden. Jeg har den indre følelse af, at jeg kan spille i to dage, fordi tingene går godt, og jeg selv og holdet spiller godt. Det hele fungerer. Der er ikke noget, jeg kan sætte en finger på. Der er ikke noget, vi kunne gøre bedre. Jeg har lyst og kræfter til at fortsætte, og jeg ærgrer mig nogle gange over, at dommeren fløjter kampen af.”

Martin Jørgensen, fodboldspiller

Nogle gange går det op i en højere enhed. Som når du står i en sejrsrus. Så er rammer det hele én. Det er stort. Der kommer ikke så mange af de oplevelser, så du skal sætte pris på dem. Det er som eufori gennem hele kroppen. Som når du får dit første barn. Det er punkter i ens liv, der er hævet over alle andre.”

Thomas Sørensen, fodboldspiller

20

I det øjeblik de ting foregår, så findes der ikke andet. Så er du i et med det, du laver. Der er intet, der forstyrrer dig. Du finder ud af mange ting om dig selv. Du har fundet et sted i dig selv - noget du ikke ved. Du kan finde kræfter, der er så stærke. Så er du helt opslugt og umulig at forstyrre.”

Anja Andersen, håndboldspiller

 
 
Lise Kissmeyer - Forfatter og foredragsholder - Tlf.: +45 20 85 81 63 - E-mail: lise@kissmeyer.dk